Udlejning

Udlejningsindtægterne er steget år for år, og i 2026 budgetterer udlejningsbureauet med en indtjening til husejer på kr. 41.200, herfra skal trækkes husejers eventuelle eget forbrug af huset i højsæsonen. Derudover bliver du også refunderet for gæsternes forbrug af strøm.

Der er særdeles fordelagtige skatteregler for udlejning af ferieboliger. I 2026 er f.eks. de første kr. 50.200 af din lejeindtægt skattefri, og det samme gælder for 40% af resten af lejeindtægten over kr. 50.200.

Læsø Seaside Feriehuse var i 2025 udlejet af DanCenter/Danland. De huse der endnu ikke er solgt, har alle aftale med Danland i 2026. Ønsker du et andet bureau i 2027, skal aftalen opsiges senest 1. juni 2026. I 2026 vil 4 forskellige udlejningsbureauer udleje huse i Læsø Seaside Feriehuse, der på den måde er godt eksoneret.

I sommerperioden er mange af gæsterne børnefamilier, mens gæsterne i foråret og sensommeren primært er voksne par - og der er selvfølgelig også mange golfgrupperejser, som bor på Læsø Seaside Feriehuse. Der er meget få andre steder i Danmark, hvor gæsterne kan bo så tæt på en golfbane - og samtidig så naturskønt.Dermed er Læsø Seaside Feriehuse et attraktivt feriested for mange gæstesegmenter.

Hovedparten af gæsterne er danskere, men der er også en stor andel af tyske gæster - og det er forventningen, at der også vil komme mange gæster fra det øvrige Europa i de kommende år. Dels grundet udlejningsbureauernes internationale samarbejdspartnere, men også fordi ferie i Norden/Danmark bliver stadig mere interessant for de midt- og sydeuropæiske gæster, idet varmegraderne om sommeren i Midt- og Sydeuropa er blevet så voldsomme.

I 2024 blev der indført nye og lavere priser på Læsø-færgeruten i højsæsonen. Det er forventningen, at de lavere færgepriser løbende vil skabe flere og flere gæster, ligesom det vil skabe en positiv cirkelvirkning, idet kendskabet til Læsø som feriested bliver stadig større jo flere gæster, at der kommer til øen.

Sammen med Læsøs mange andre fordele forventes der derfor markant flere turister på Læsø de kommende år - og med Læsø Seaside Feriehuses gode beliggenhed, bør en god del af disse ekstra gæster kunne blive gæster på Læsø Seaside Feriehuse.